Donationer til velgørenhed

Donationer til velgørenhed

Hvad går mine donationer til? Det bestemmer du selvfølgelig helt selv! Du kan støtte velgørenhed ved at donere til organisationer eller konkrete projekter. Donerer du direkte til organisationer, går dine donationer til generelle indsatsområder for organisationen. Vælger du derimod at donere direkte til et konkret projekt, vil din donation være øremærket netop dette projekt. Vi gør dog opmærksom på, at det er organisationens ansvar at donationerne anvendes til de konkrete projekter.

Hvor små donationer kan jeg lave?

Du kan lave donationer fra 5 kr. og op til de projekter eller organisationer du ønsker. Vi gør dog opmærksom på, at når du indbetaler penge på din Charii-konto, skal du minimum indbetale 25 kr, fordi det ikke er muligt at sætte grænsen lavere end dette.

Hvor store donationer kan jeg lave?

Vi har ikke et loft for hvor høje donationer, du kan foretage via din Charii-konto. Når du har fundet en organisation eller et projekt, du gerne vil støtte, kan du selv vælge beløbet, frem for at trykke på et af de faste beløb.

Går 100% af mine donationer til organisationerne / projekterne

Ja!

Kan jeg få skattefradrag for mine donationer?

Ja, under kontoindstillinger kan du oplyse dit CPR-nr. Når vi overfører dine donationer til organisationerne, oplyser vi dit CPR-nr til dem, herefter er det organisationerne, der er ansvarlige for at videregive oplysningerne til SKAT. Vi vil aldrig oplyse andet end beløbet og CPR-nummeret til organisationerne, med mindre du selv har accepteret andet. Du kan læse mere omkring skattefradrag for donationer på Charii her.

Kan jeg vise mine donationer til andre?

Ja selvfølgelig kan du dele dine donationer! Vi håber selvfølgelig, du vil sprede budskabet om de mange organisationer og projekter, man kan støtte gennem Charii. Det kan du meget let gøre ved at dele din velgørenhedsprofil, som du finder under kontoindstillinger. Derudover kan du - hver gang du laver donationer - markere, at du vil vise det på Facebook. Hvis du vælger dette, vil vi skabe et flot post på Facebook vedr. din donation.

Kan jeg ændre mine enkelte donationer til et abonnement?

Du kan altid oprette et abonnement med donationer hos os. Du bestemmer selv hvor stort beløbet skal være, vi har dog en minimum-indbetaling på 25 kr. Herefter får du en månedlig notifikation, når pengene er trukket fra dit kort og er klar til donationer på din Charii-konto. Når dit abonnement er fornyet, kan du med det samme logge ind og fordele dine donationer på de organisationer eller projekter, du ønsker at støtte.



Velgørenhed på dine vilkår

Charii er fremtidens velgørenhedsplatform! Opret din egen velgørenhedsprofil og donér fra 5 kr og op til organisationer og projekter.

Her behøver du ikke give din støtte til én organisation. Du vælger selv, hvordan dine donationer skal fordeles.

Støt med et engangsbeløb eller prøv vores fleksible velgørenhedsabonnement. Du bestemmer beløbet og modtagerne!