Byg1By

Fuglehuse i Danmark bliver til landsbyer i Burundi, Afrika
DKK 7.500,00 indsamlet
Info

Vi laver fuglehuse i Danmark, sælger dem og etablerer bysamfund i det fattige østafrikanske land, Burundi. Det er udviklingsbistand i en helt ny og folkelig forankret udgave, som gør en forskel både herhjemme og i Burundi. Vores koncept er simpelt og derfor godt!

Vi har som borgere i verdens lykkeligste land valgt at støtte verdens ulykkeligste land Burundi. Det giver mening. Vores kongstanke er udvikle fattige bysamfund i Burundi samtidig med at sprede glæde og nytte i Danmark. Derfor er vores hovedaktivitet i Danmark, at inddrage så mange mennesker som muligt. Sælge fuglehuse, i stedet for girokort.

Her på Charii kan du støtte vores generelle arbejde ved at bidrage til materialeindkøb, mm., så vi kan producere flere fuglekasser. Eller du kan støtte et af vores fantastiske projekter direkte.

Fuglehusene produceres og sælges i Danmark
I Danmark involveres skoler, institutioner, væresteder og kunstnere, som maler fuglehuse om til små kunstværker. Husene sælges, pynter i danske haver og minder hver dag ejeren om, at dansk udviklingsbistand nytter. Pengene fra salg af fuglehuse går ubeskåret til landsbyprojekter, hvor fattige mennesker uddannes i forskellige fag, så de kan få en indtægt, og selv kæmpe sig ud af fattigdommen.

Læs mere

Forankret i nærområdet
Byg1By er i dialog med beslutningstagere i projektområdet, der sikrer, at vores projekter er forankret i nærområdet, og giver landsbysamfund et opmuntrende skub i den rigtige retning: At skabe økonomisk vækst og sætte nye mål for fremtiden. Samtidig med at sikre økonomisk vækst og iværksætteri har Byg1By også fokus på ligestilling, kvinder og børns rettigheder, sanitære forhold, adgang til rent drikkevand, vitaminrige køkkenhaver, miljø, undervisning og børn/unges mulighed for leg og læring.

Se Søren Ryges betagende udsendelse om Byg1By eller få et indblik i sæbeproduktionen i Kamakara:

Kontakt
Byg1By
Jennysvej 6
9000 Aalborg

byg1by.dk
mnp@byg1by.dk
+45 20708072


Kamakara, Burundi i Afrika

https://charii.com/assets/images/symbol.png
Organisationer
Se alle