GirlTalk.dk

GirlTalk.dk arbejder for at hjælpe unge udsatte piger
DKK 3.444,00 indsamlet
Info

GirlTalk.dk er en non-profit organisation, der arbejder for at hjælpe unge udsatte piger mellem 12 og 24 år.

Trivselsmæssige udfordringer
Den nyeste forskning viser, at de unge piger i Danmark er en udsat gruppe, der kæmper med trivselsmæssige udfordringer som tristhed, stress, selvmordstanker og følelse af ensomhed. 16 % af de 15-årige og 25 % af de 19 årige tilkendegiver, at de har haft en psykisk lidelse, 9 % af pigerne angiver, at de har haft en spiseforstyrrelse og 26 % af de 15-årige og 35 % af de 19-årige angiver at have fået hjælp af en psykolog.

Gratis chatrådgivning
På GirlTalk.dk ønsker vi at give mulighed for at få luftet både de svære tanker og følelser, men også glæderne og succeserne.

Gennem gratis chatrådgivning, åbent forum, samtalegrupper samt psykologsamtaler og foredrag vil vi hjælpe unge piger igennem livet med alle de udfordringer og valg, der følger med. På GirlTalk.dk kan man tale om det hele – alt fra kropslige forandringer, problemer med dine forældre og ensomhed til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser.

GirlTalk.dk har ca. 75 frivillige rådgivere, 3 ansatte og en frivillig bestyrelse.

Læs mere

Værdier

  • Alle har brug for en at tale med

    Unge piger har brug for en person i deres liv, som er nærværende og lytter. Det kan være svært at tale med de mennesker, som er omkring en i dagligdagen. GirlTalk.dk giver mulighed for at tale med en omkring de ting i livet, som kan være svære at dele med andre.
  • Du er værdifuld
    Alle piger uanset race, religion og nationalitet har værdi. GirlTalk.dk støtter piger til at se og udfolde deres fulde potentiale i form af de forskellige ressourcer og talenter, som de hver især er i besiddelse af.
  • Faglighed og kompetence
    Arbejdet på GirlTalk.dk er præget af faglighed og kompetence. Ledelsen i GirlTalk.dk er psykologfaglig uddannet, og de frivillige får undervisning, supervision og uddannelse, så det sikres, at de er kompente til at arbejde med de unge piger
  • Engagement og frivillighed
    GirlTalk.dk er en organisation baseret på frivillighed og engagement. Det er en værdi for os at engagere os i hinanden og gøre en forskel, hvor vi kan. For os er det en hjertesag at være der for andre.
Kontakt
GirlTalk.dk
Pasteursvej 2
1799 København

girltalk.dk
info@girltalk.dk
+45 22 52 52 58


GirlTalk.dk

GirlTalk.dk er en non-profit organisation, der arbejder for at hjælpe unge udsatte piger mellem 12 og 24 år.
https://charii.com/assets/images/symbol.png
Organisationer
Se alle