Jysk landsbyudvikling i Nepal

Hjælp til selvhjælp i nepalesiske landsbyer
DKK 16.835,00 indsamlet
Info

Jysk landsbyudvikling i Nepal er en spændende almennyttig forening med omkring 220 medlemmer, der siden 2009 har lavet landsbyudviklingsarbejde i Nepal.

Hjælp til selvhjælp
Foreningen har til formål at støtte udvalgte nepalesiske landsbyer i deres bestræbelser på at løfte sig selv ud af fattigdom. ’Hjælp til selvhjælp’ er det bærende princip. Foreningen har siden 2009 udsendt mere end 80 frivillige udviklingsarbejdere til fem landsbyer i det sydlige Nepal.

Bygger på frivilligt arbejde
Jysk landsbyudvikling i Nepal bygger udelukkende på frivilligt arbejde. Foreningens værdier - ’Respekt’, ’Engagement’, ’Professionalisme’ og ’Bæredygtighed’ – kendetegner foreningen og alle de frivilliges arbejde.

Infrastruktur, skole / uddannelse, sundhed og erhvervsudvikling
Foreningen opererer med fire indsatsområder, ’Infrastruktur’, ’Skole og uddannelse’, Sundhed’, og ’Erhvervsudvikling’, ledet af hver sin koordinatorer med professionel baggrund. Landsbyudviklingsarbejdet består af mange delprojekter. Drikkevandsforsyningen, uddannelsesstøtten, sundhedsklinikken og landbruget er udvalgt som fyrtårne for indsatsområderne.

Her kan du se indslaget Nepal i Hjertet (2014) på TV2 Østjyllands hjemmeside:

Jysk landsbyudvikling i Nepal, TV2 Østjylland 2014

Se også filmen fra 2010, lavet af to unge frivillige efter 7 ugers arbejde på landsbyskolerne:


Dette er et delprojekt under Jysk landsbyudvikling i Nepals hovedprojekt, PROJEKT BÆREDYGTIGHED.

Læs mere

Jysk landsbyudvikling i Nepal og Projekt Bæredygtighed

Fra enmandsprojekt til dansk-nepalesisk organisation

Det hele begyndte i 2009 med 600 afspadseringstimer. Dem havde danske Lone Petersen fra Silkeborg oparbejdet, og hun ville gerne bruge dem på udviklingsarbejde i et fattigt område. Hun tog til det sydlige Nepal, hvor hun kunne se et kæmpepotentiale i nogle landsbyer i Madi. Sammen med landsbyboerne lavede hun et kooperativ, som blev rammen om en fælles opsparing til områdets fremtid. Projektet kom stærkt fra start, og snart meldte danske frivillige sig til at deltage i udviklingsarbejdet. Allerede to år senere gik arbejdet med at bygge to vandværker og etablere rent drikkevand til 1400 mennesker i gang. Poul Due Jensen Fonden (Grundfos) står bag finansieringen af to solenergidrevne vandværker.

Projektet var i 2011 vokset så meget, at initiativtagerne stiftede den almennyttige forening ‘Jysk landsbyudvikling i Nepal’. Foreningen har til formål at ’støtte udvalgte nepalesiske landsbyer i deres bestræbelser på at løfte sig selv ud af fattigdom’.

Foreningens arbejde bygger udelukkende på frivillighed. Siden 2009 har mere end 80 frivillige ildsjæle været udsendt til de fem landsbyer, først Kantipur, Ayodhyapuri og Indrabasti, siden også Kharkatta og Jiwanpur. I dag arbejder foreningen på mange fronter: Skoleudvikling - Skolerenovering - Uddannelsesstøtte - Sundhedsfremme – Udvikling af sundhedsklinikken - Drikkevand - Dyrlægevirksomhed - Sanitære forhold - Produktion af kunsthåndværk og salg i Danmark - Turisme - Modernisering af landbruget - Demokratisering - Inddragelse af nye landsbyer.

’Projekt Bæredygtighed’ har Jysk landsbyudvikling i Nepal kaldt sin strategi for årene 2015-2018. Strategien handler om at gøre udviklingsarbejdet bæredygtigt, således at landsbyerne og foreningen i fællesskab, ved udgangen af 2018 har fået skabt de værktøjer, der skal til for at sikre landsbyernes overlevelse og udvikling. Projekt Bæredygtighed bygger på en ny og opgraderet organisation, opbygget gennem årene 2013-14. Fire danske udviklere med professionel baggrund skal indtil udgangen af 2018 lede udviklingen inden for ’Skole & uddannelse’, ’Sundhed’, ’Infrastruktur’ og ’Erhvervsudvikling’. Fire landsbyboerne er udpeget som lokale koordinatorer for indsatsområderne. Udviklingsarbejdet sker i tæt samarbejde mellem de danske og de nepalesiske koordinatorer.

Overordnede mål for årene frem til 2018

Pilotprojekterne

”Målet er nået, når vi i 2018 kan konstatere, at de tre landsbyer er i vækst på alle fire indsatsområder, og vi har startet udviklingsprojekter op i de omkringliggende landsbyer. Lone er spydspids for udbredelsen, mens koordinatorerne implementerer de udviklingsprojekter, der aftales. Alle udviklingsprojekter er nytænkende pilotprojekter. De tre ’oprindelige’ landsbyer bidrager med deres erhvervede knowhow i de nye landsbyer, og nuværende og kommende nepalesiske koordinatorer networker flittigt.”

Organisationen

”I 2018 er vi en velkendt udviklingsorganisation i både Nepal og Danmark. Vores arbejde er anerkendt hos de store udviklingsorganisationer. Vores danske forening har nu over 300 medlemmer. Vi har fået en ny formand, og nye koordinatorer er under rekruttering. Vores nepalesiske partner organisation fungerer som en demokratisk, velorganiseret forening. Frivillighedsprincippet har vi kunnet bevare, og stadig flere frivillige byder ind med stadig flere og bedre kompetencer. Vi har et tæt samarbejde med de lokale myndigheder og med distriktsmyndighederne. Vores organisation er med andre ord selvkørende, selvsupplerende, og vi er en vigtig medspiller på både den danske og nepalesiske udviklingsscene.”

Væksthus og videndeling

”Vi drømmer om, henimod 2018, at etablere et udviklingscenter i lokalområdet. Vi har kaldt det “Væksthuset”. Her tænker vi at lægge organisationens kontor, og her forestiller vi os at holde kurser og møder. Vi satser på, at der kommer mange gæster i Væksthuset – både nepalesiske, danske og fremmede – for at se og høre om udviklingsarbejdet og for at sparre med os. Væksthuset skal også være internet café for områdets landsbyboere. Vores ’Frivillighåndbog’ skal udvikles til at være et online videnscenter om udviklingsarbejde. Her vil danske og udenlandske udviklingsorganisationer kunne hente viden og inspiration til arbejdet, samt bidrage med egen viden og erfaringer.”

Indsatsområderne

Skole & uddannelse: “Som frivillig er opgaven at gå foran, ved siden af og bagved det menneske, der skal lære nyt. Kunsten er at vide, hvornår man skal gøre, hvad”. Dette er kernen i skole- og uddannelsesprojektet. Målet er, at de nepalesiske skoleledere, lærere og landsbyboere tager ejerskab og sætter egne mål i forhold til skole og uddannelse. Vores arbejde er at være lydhøre og sparringspartnere i processen. Indsatsområdet Skole & uddannelse omfatter både børn og voksne. Det favner skoleprojektet, erhvervsuddannelse, sprog og stipendier.

I Skole & uddannelse har vi frem til 2018 to visioner:

  1. Skolen er ressourcecentret, og børnene er ambassadørerne for den gode fremtid.
    
Skolerne samarbejder om udvikling af lærernes kompetencer, pædagogisk såvel som engelskfagligt, og der er sket et konkret engelskfagligt løft for eleverne. En ny pædagogisk tænkning præger skolerne, og dét, at sætte mål, dele viden og evaluere udbytte, står centralt.
  2. Det er aldrig for sent at lære nyt.
    
Unge og voksne har mulighed for at få grundlæggende færdigheder, ny viden og uddannelse, og landsbyernes fremtidige udvikling og overlevelse gives gode vilkår. Der afholdes kurser og udvikles kursusmodeller for undervisning af unge og voksne, som bl.a. retter sig mod grundlæggende regne-, læse- og skrivefærdigheder samt engelskfaglig basisfærdigheder. Vi støtter målrettet uddannelse af unge og voksne, der kan og vil bidrage til landsbyernes overlevelse. Uddannelsesstøtten fordeles så alle kaster, begge køn og alle landsbyer tilgodeses.

Sundhed: “Hvis det i sandhed skal lykkes een at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham dér, hvor han er og begynde der.” Vi tager med sundhedsarbejdet i Madi udgangspunkt i dette citat af den danske filosof Søren Kirkegård. For med denne tilgang sikrer vi, at de frivillige og de lokale følges ad i arbejdet med at højne sundheden i området.

Sundhed er et redskab til at nå de overordnede mål. I strategien for hele projektet er der lagt stor vægt på, at udvikling, læring, uddannelse og motivation kun kan skabes og lykkes, når landsbyboere og samarbejdspartnere trives og er sunde. Sundhedsprojektet har fokus på sundhedsfremme. Det vil sige at øge bevidstheden og vidensniveauet om sundhed. At kunne vælge de sunde løsninger i hverdagen, betyder for børnene en større indlæringsevne og for hele befolkningen generelt en højere livskvalitet. Med høj indlæringsevne og livskvalitet ved vi, at udvikling og motivation skabes.

Sundhedsprojektet bygger i høj grad på erfaringsudveksling og på metoden om, at “vi bygger vejen, mens vi går på den.” Der er klare rammer, med en vis grad af fleksibilitet. De frivillige bidrager med den faglighed og de kompetencer, de medbringer, og de er udvalgt på baggrund af de behov, der er i landsbyerne.

Alt dette foregår med stor, stor respekt for de lokale værdier og den lokale kultur og i tæt, tæt dialog med lokalbefolkningen. Vi tror på, at sundheden bevæger sig i den rigtige retning, og vi har allerede kolossale erfaringer at bygge på. Overskrifterne for indsatsområdet er: Hygiene, ernæring og sundhedskompetencer.

Infrastruktur: Begrebet Infrastruktur omfatter i denne forbindelse primært forsyning. Forsyning af vand og sanitet til beboerne i landsbyerne samt elektricitet til en skole. Vand og latriner er selvsagt vigtige i forhold til den generelle sundhedstilstand. Vandforsyningen er nu etableret og er meget synlig i landsbyerne. Dels er der etableret to vandtårne, og dels er der etableret et antal tapsteder, hvor beboerne kan hente vand til husholdningen. På dette område består opgaven nu især i at bibringe beboerne en forståelse for, at vandforsyningens fortsatte funktion og økonomi er et fælles anliggende for landsbyerne. Der skal skabes forståelse for, at vandspild vil medføre vandmangel på et senere tidspunkt, at markvanding kan resultere i, at der ikke er drikkevand nok, og at manglende brugerbetaling vil medføre manglende økonomi til at foretage fremtidige reparationer. For at skabe en mere direkte sammenhæng mellem adfærd og konsekvens, vil der i fremtiden blive arbejdet på at udbygge vandforsyningen, således at hvert hus får sin egen hane og sin egen vandmåler.

Den helt væsentlige kommende opgave bliver at finde den rigtige løsning på etablering af et latrin ved hvert enkelt hus. Der findes masser af løsninger, men langt de fleste er dårlige. Det skal være en løsning, som de enkelte familier både kan og vil drive og vedligeholde. Latriner skal tømmes, og indholdet anvendes til gødning. Indretningen af latrinet skal være, så den reducerer risikoen for lugt, sygdom og forurening.

For de projekter, som igangsættes, er det afgørende, at de er

  • funderet i et lokalt ønske
  • robuste, så de kan drives og vedligeholdes lokalt
  • bæredygtige, så de ikke udpiner de lokale ressourcer
Indsatsområdet omfatter: Vand, toiletter, affaldshåndtering, skolerenovering og IT.

Erhvervsudvikling: Det er formålet med erhvervsudviklingen at skabe indkomstgenererende aktiviteter, som kan skabe veje ud af fattigdommen. Erhvervsudvikling, baseret på principper om bæredygtig hjælp til selvhjælp, sætter naturlige rammer: Kompetencer og ressourcer til udvikling og drift skal findes lokalt, baseres på lokale råvarer og på enkle modeller, som kan gentages.

Det allervigtigste fokusområde for Erhvervsudvikling er landbrugssektoren, som ved hjælp af moderne, økologiske metoder skal løftes, så det bliver muligt at tjene penge på det producerede.

Det er vigtigt at få kortlagt lokale ressourcer og kompetencer og ikke mindst afsætningsmuligheder med henblik på at identificere projekter, som kan realiseres. Da erhvervsudvikling på meget basalt niveau i høj grad handler om enkeltpersoner med drive, vil et vigtigt element bestå i at identificere ildsjæle med gode ideer, som kan realiseres indenfor projektets rammer.

Alle førstegangsprojekter, som realiseres, skal have status af pilotprojekt. Det vil sige, at der skal sættes mål, og pilotprojektet skal følges og evalueres nøje over en fastsat periode med det formål at fastslå, om det kan udvikles til en forretningsmodel, som kan kopieres. Alle projekter skal have fokus på videnopsamling, læring og kompetenceudvikling.

Det er målet, på sigt at skabe velafprøvede modeller for opstart af erhvervsprojekter indenfor især landbrug - men også fremstillingsindustri, turisme, service og husflid - som kan udbredes til nye områder.

Landbrug er områdets primære erhverv. Landsbyerne har en ambition om at øge produktionen og komme til at kunne sælge landbrugsprodukterne. Som led i denne indsats har ‘Jysk landsbyudvikling i Nepal’ finansieret uddannelsen af en lokal dyrlæge og givet lån til en dyreklinik, som skal sikre sunde dyrebestande.

Fyrtårnene

Jysk landsbyudvikling i Nepal har udpeget 4 fyrtårne for sit arbejde:

Infrastruktur: I de kommende år vil vi satse på at føre drikkevandet ud til hver enkelt af de 280 familier, og vi vil sikre en bæredygtig drift.

Sundhed: En renovering af de fysiske rammer og en opkvalificering af personalet såvel som den frivillige stab skal gøre Kharkatta Health Post til en mønster sundhedsklinik for Madi.

Skole & uddannelse: Vi vil etablere en uddannelsesstøtteordning til erhvervsuddannelser, som både kan støtte op om erhvervsudviklingen og fastholde landsbyboerne i lokalområdet.

Erhvervsudvikling: Vi vil sammen med landsbyboerne gøre landbruget miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Modernisering af landbruget skal være vores primære satsning på erhvervsudviklingsområdet.

Den samlende organisation og de grundlæggende værdier

De første års udviklingsarbejde viste os vejen til en ny organisation, hvor professionalisme, kompetencer og volumen styrkes af fire indsatsområder: Skole, sundhed, infrastruktur og erhvervsudvikling. To foreninger, danske ‘Jysk landsbyudvikling i Nepal’ og nepalesiske ‘Madi Integrated Inclusive Sustainable Development Project’ står for den overordnede organisering med ansvar for strategien, for koordinering af indsatserne, for finansiering samt for kommunikation og samarbejde med myndigheder og andre udviklingsorganisationer.

Vores værdier:
‘Jysk landsbyudvikling i Nepal’s arbejdsmark ligger i et meget spændende krydsfelt mellem to meget forskellige kulturer: Et fattigt, hinduistisk bondesamfund møder et rigt industrisamfund med kristne rødder. Et lykkeligt kulturmøde forudsætter, at vi alle er fortrolige med vores fælles værdier:

Respekt: I vores arbejde udviser vi respekt for den lokale kultur, natur og miljø. Det er med respekt for lokalbefolkningens og lokalområdets værdier, at vi bistår landsbyboerne i at løfte sig selv ud af fattigdommen. Vores udviklingsindsats tager altid udgangspunkt i landsbyboernes egne, udtrykte behov.

Engagement: Vores arbejde er baseret på den enkeltes engagement, frivillige indsats og lyst til i fællesskab at gøre en forskel for andre og for samfundet.

Professionalisme: I vores arbejde arbejder vi målrettet, og vi efterlever vores beslutninger og vedtagne spilleregler, arbejdsplaner og prioriteringer. Vi sætter handling på vores ord, og vi holder de aftaler, vi indgår med hinanden.

Bæredygtighed: Vi skaber aktiviteter, som landsbyboerne selv kan holde i live. Også uden, at der til stadighed tilføres ressourcer udefra. Bæredygtighed handler desuden om, at der tages højde for miljøet og for det omkringliggende samfund.

Kontakt
Jysk landsbyudvikling i Nepal
Farmen 12
8600 Silkeborg

kantipur.dk
info@kantipur.dk
40 12 64 67


Kantipur

https://charii.com/assets/images/symbol.png
Organisationer
Se alle