Support

Brug for hjælp? Vi har samlet de mest typiske spørgsmål her på siden. Hvis du ikke finder svaret, er du naturligvis også velkommen til at skrive til os på support@charii.com eller ved at bruge Hjælp/Chat nederst til venstre på siden. Du kan desuden læse vores betingelser her.

#1 Hvad sker der, når jeg logger ind med Facebook?
Vi har lavet det let at logge ind via din Facebook-konto. På den måde er du hurtigt og enkelt i gang. Som udgangspunkt skal du acceptere, at vi kan tilgå din offentlige profil, din venneliste og din e-mailadresse. Men bare rolig! - vi skriver hverken til dine venner eller på din Facebook-wall. Det er slet ikke muligt, før vi får yderligere accept fra dig. Du vil aldrig være i tvivl om, hvad der sker!
#2 Hvad går mine donationer til?
Du kan donere direkte til en organisation eller til organisationernes projekter. Donerer du direkte til en organisation, vil donationen gå til de generelle indsatsområder for organisationen. Donerer du til et konkret projekt, vil pengene være øremærket netop dette projekt. Vi gør dog opmærksom på, at det er organisationens ansvar at donationerne anvendes til de konkrete projekter. Dine donationer overføres 100% til organisationerne. Modtager vi fx en donation fra dig på 100 kr, overfører vi 100 kr til den valgte organisation.
#3 Hvor lidt/meget kan jeg donere?
Du kan donere fra 5 kr og op. Som minimum skal du dog indbetale 25 kr til din konto her på charii.com. Hvis du ønsker at donere meget store beløb, vil systemet stoppe dig og bede dig kontakte os - og så finder vi selvfølgelig også ud af det :)
#4 Kan jeg trække pengene ud af min konto her på charii.com?
Nej, når du først har indbetalt penge på din velgørenhedskonto, vil de være øremærket til donationer. Dvs. du kan ikke trække pengene ud igen.
#5 Videregiver I mine kontaktoplysninger til organisationerne?
Som udgangspunkt videregiver vi ingen af dine oplysninger til nogen. Dvs. organisationerne får ikke adgang til dine kontaktoplysninger. Hvis du ønsker at gøre brug af skattefradrag for dine donationer, kan du angive dit CPR-nummer her i systemet, og vi vil videregive dette til de organisationer, du har støttet.
#6 Hvad sker der, hvis et projekt ikke opnår funding i perioden?
De fleste projekter er defineret med et budgetmål. Organisationen definerer i samarbejde med os dette mål. Hvis et projekt ikke opnår det ønskede budgetmål indenfor den angivne periode, vil det samlede donationsbeløb dog alligevel blive overført til organisationen. Organisationen vil herefter afgøre, om donationerne skal gå til deres generelle arbejde, eller om projektet kan færdigfinansieres via andre midler / donationer. Vi bringer efterfølgende opdateringer vedr. projektet i samarbejde med organisationen.
#7 Kan jeg oprette et abonnement?
Ja, du kan oprette et månedsabonnement. Her kan du vælge et beløb på minimum 25 kr, og beløbet vil så automatisk blive hævet på dit betalingskort hver måned og blive indsat på din konto her på charii.com. Du vil få en notifikation om, at din konto nu er klar til nye donationer. Du kan ALTID slette abonnementet eller ændre abonnementsbeløbet.
#8 Kan jeg få skattefradrag for mine donationer?
Ja, under dine kontoindstillinger kan du oplyse dit CPR-nummer. Når vi overfører donationer til organisationerne, vil vi oplyse beløb og CVR til dem, hvorefter organisationen er ansvarlig for at videregive oplysningerne til SKAT. Vi oplyser aldrig andet end beløb og CPR-nummer til organisationerne, med mindre du har accepteret andet.
#9 Kan jeg vise verden, at jeg donerer til velgørenhed via Charii.com?
Ja selvfølgelig :) Vi håber, du vil sprede budskabet om de mange gode organisationer og projekter ved at dele din velgørenhedsprofil, som du finder under kontoindstillinger.